Jonatan Granner

Hallo, verden!

Jeg har altid været fan af “hello world”-beskeden. Sådan et lidt naivt udråb, der er født i sejrsrusen over i det mindste at have fået noget til at virke. Men alt for tit bliver det ved det. Ofte når det aldrig videre. Hvis Internettets virtuelle miljø led af samme forfald som vores dødelige, fysiske verden, ville vi se rustne, støvede “hello world”-skilte alle vegne. De ville hobe sig op og forfalde igen. Slet begravet i mulden fra nettets fjerne afkroge, ville apps og hjemmesider, der aldrig blev til, finde fred. En digital kirkegård. Og de ville ellers være et “hello world”-museum værdigt med al deres mangfoldighed og gå-på-mod, hvis der altså var hukommelse nok i verden. Men pixels ruster ikke. De forbliver intakte i deres små virtuelle miljøer, indtil deres skaber falder over dem igen, og ultimativt vælger at kappe livlinen. Det kan lyde brutalt, men det er nok meget heldigt, at det er sådan det fungerer, når man tænker på størrelsen af den losseplads af bytes de ville danne. Jeg skal i hvert fald ikke kunne se mig fri for at have mindst et par dusin af disse det-blev-kun-til-hej-og-farvel apps på samvittigheden.

Jeg tror, at jeg kommer til at tænke på dette, fordi jeg ikke håber, at det bliver sådan med denne blog. Faktisk arbejder jeg ihærdigt på at lægge en plan for, hvordan jeg undgår det. For øjeblikket hedder planen “social commitment” og masser af kaffe. På sigt må jeg finde flere motivationer – en læser eller to ville være en start.

Med det, vil jeg introducere Gavn. Jeg planlægger at skrive tanker og observationer om min egen brug af effektiv altruisme i hverdagen. Projektet Gavn er løst indtil videre, men jeg ser en værdi i, at jeg netop kan være fleksibel omkring hvad jeg skriver, indtil jeg finder en fast vinkel, der giver mening for mig. Indtil da vil jeg blot sige hallo og velkommen, verden. Jeg håber, at du vil finde Gavn ligeså interessant som jeg.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*