Jonatan Granner

Hvorfor ansvarlig AI er vigtigt at få på dagsordenen (del 1)

Videoen opsummerer eventet fra Responsible AI-arbejdsgruppen afholdt d 16. februar 2019.

Indenfor bevægelsen effektiv altruisme kigger man ofte på tre aspekter for at kunne vurdere i hvor høj grad det er vigtigt at bruge ressourcer på at løse et problem: Problemets omfang, problemets løsbarhed og hvor negligeret problemet er.
Hvis et problem er stort i omfang, men ikke løsbart (fx universets endelige skæbne), er det svært at argumentere for, at man skal poste ressourcer i at løse det. Hvis et problem er både stort i omfang og løsbart, men allerede er på toppen af dagsordenen i store dele af verdenen (fx forskning i kræft), vil nye ressourcer brugt på en løsning have en relativt mindre indvirkning, end hvis samme ressourcer var blevet brugt på et lignende, men mere overset problem (fx bekæmpelse af schistosomiasis).
Tilstedeværelsen af alle tre faktorer biddrager således til en samlet slutning om at problemet fortjener flere ressourcer for at blive løst. En nærmere beskrivelse af frameworket kan findes på effectivealtruism.org.

Frameworket er forklaringen på, hvorfor mange mennesker indenfor effektiv altruisme vælger at fokusere på sikkerhed indenfor AI (kunstig intelligens): Problemet er stort (potentielt en eksistentiel trussel), problemet er løsbart idet vi selv skaber den kunstige intelligens som vil udforme truslen og endelig er problemet ganske overset sammenlignet med andre store trusler (fx global opvarmning). Ben Garfinkel, der er researcher fra
Future of Humanity Institute ved Oxford Universitet, estimerer, at der på verdensplan er mindre end 100 mennesker, der i øjeblikket arbejder med sikkerhed og etisk brug af kunstig intelligens.

I starten af 2019 lancerede Effective Altruism Denmark en arbejdsgruppe med fokus på netop ansvarlig udvikling og brug af kunstig intelligens. Det skete bl.a. med et event d 16. februar 2019, hvor arbejdsgruppens initiativtagere, Erik David Johnson og Søren Elverlin hver holdte et oplæg om etik indenfor AI. Erik, der til dagligt arbejder med AI, fortalte om status quo AI udvikling med fokus på etik samt fremtidsudsigter på kort sigt. Søren, der har stiftet organisationen AI Safety Denmark, fortalte om AI på den længere bane, og særligt Nick Bostroms argumenter for, hvorfor det er vigtigt at betragte superintelligente AIs som en potentiel trussel. Videoen i starten af dette indlæg viser et udpluk af de emner og argumenter, der blev taget op.

Igennem de næste to indlæg vil jeg gå mere i dybden med vigtigheden i at løse etiske udfordringer for AI på kort sigt og på lang sigt.

Jonatan Granner
offsetting

Offsetting: En pragmatisk klimatilgang til flyrejser

Vi flyver, men har det elendigt med det. Og under tiltagende global opvarmning og – aktuelt lige nu – det igangværende COP24, er det vel også både sundt og reflekteret, at vi ikke bare flyver løs med god smag i munden. Global turisme er ansvarlig for 8% af verdens udledning af drivhusgasser, hvoraf en stor del tillægges flyrejser. Men hvad kan vi gøre?

Lad være med at flyve

Selvom det virker indlysende, føler jeg, at det må være på sin plads at fremsætte den bedste løsning på dårlig samvittighed over flyrejser: Lad være med at flyve. Hvis du kan undgå det, er det meget godt at lade være.

Tag tog eller bus, hvis du kan

Tog- og busrejser belaster klimaet væsentligt mindre end flyrejser. Hvis det er muligt at rejse med tog eller bus, bør du derfor overveje det. På længere rejser kan det dog virke uøkonomisk, upraktisk eller helt umuligt at bruge disse alternative transportmetoder.

DRs korrespondent, Thøger Kirk, er iblandt de, der har dårlig samvittighed over den belastning, hans flyrejser har på klimaet. Så da han for nyligt skulle til London, valgte han at tage toget i stedet, hvilket resulterede i denne video, der udkom på DRs hjemmeside i går. Gennem videoen følger vi Thøgers forsøg på at nå til London på en klimavenlig måde. Helt klimavenlig bliver det selvfølgelig aldrig at rejse til London, men togrejsen han vælger udleder “kun” 60 kg CO2 sammenlignet med 219 kg CO2 for en tilsvarende flyvetur. Tallene stammer fra videoen selv (DR), men lignende tal kan udregnes fx her.

Inklusiv en overnatning på vejen, tager togrejsen til London i alt 26 timer og koster 3.000 kr. Thøger havde fundet tilsvarende flybilletter til ca. 300 kr. og rejsen ville med fly have varet omkring 2 timer plus rejsetid til/fly lufthavnen. Sammenlignes togturen med en tilsvarende flyrejse, er det således både ca. 10 gange så dyrt og tager 10 gange så lang tid.

I dette eksempel konkluderer Thøger, at det ikke kan svare sig, og vælger at tage flyet hjem. Jeg forstår ham godt. Men kan Thøger gøre andet for at opveje for sine flyrejser end at have dårlig samvittighed?

Offsetting: Hvis du ikke kan lade være med at flyve

Af og til er det svært at finde andre muligheder end at flyve. For eksempel ville det være svært at gennemføre en forretningsrejse til USA uden. Heldigvis findes der måder, hvorpå man aktivt kan gøre noget for at opveje for ens klimabelastning. Man kunne mindske sin belastning andetsteds, for eksempel ved at fravælge kød- og mælkeprodukter i kosten, der er den største måde at reducere sin egen klimabelastning på. En anden måde er gennem offsettingOffsetting er en måde, hvorpå man søger at udligne en belastning man har skabt på fx klimaet gennem donationer til organisationer, der arbejder på at minimere klimabelastningen andetsteds.

Hvem offsetter jeg til?

For at opveje den klimabelastning en flyrejse er, giver det mening at støtte organisationer, der aktivt kæmper for at mindske udledningen af drivhusgasser. Et eksempel på en sådan effektiv organisation er Cool Earth, der strategisk bekæmper fældning af regnskove i blandt andet Peru, DR Congo og Papua Ny Guinea ved at lave lokale aftaler, der forhindrer at regnskov sælges til skovfældning (Opdatering: Organisationerne Coalition for Rainforest Nations og Clean Air Task Force vurderes i en nyere rapport til at være mere effektive end Cool Earth – se opdatering nederst i indlægget). Aftalerne søger at øge levestandarden i lokalsamfund nok til, at samfundene kan modstå økonomiske incitamenter til at sælge regnskov til skovhuggere. Ved at støtte bl.a. den lokale kaffeindustri, skoler og sundhedsvæsen, hjælper Cool Earth således også til at styrke det økonomiske grundlag i disse lokalsamfund.

Hvad koster det at offsette en flyrejse til London?

Prisen for at reducere CO2-udledning gennem direkte beskyttelse af regnskove estimeres for Cool Earth til at være $1,34 pr ton CO2-ækvivalent, mens prisen er så lav som $0,38 pr ton CO2-ækvivalent, hvis indirekte beskyttede skovområder tælles med. Prisen for at offsette en retur-flyrejse til London med en udledning på 0,438 ton CO2 tilsvarer således $0,166 eller lige omtrent én dansk krone. Én eneste krone! Det lyder jo som vanvittig lidt, så jeg vil opfordre dig til selv at regne efter. Og når du har regnet efter, vil du måske ligesom mig nå til den slutning, at vores muligheder for at gøre en forskel gennem donation er langt større end vi går rundt og tror. Netop dén slutning synes jeg, at du skal handle på.

Hvad bør du offsette?

Er det nok blot at offsette din enkelte flyrejse? Dit valg af fly bidrager også til indirekte effekter såsom at opretholde en systemisk og kulturel accept af fly som transportmiddel. I virkeligheden bør beløbet være lidt højere for faktisk at være neutral. Men hvorfor overhovedet nøjes med at være neutral?

I stedet for at have et mål om at være klimaneutral, vil jeg opfordre dig til at blive klimapositiv. Hvorfor nøjes med at gå i CO2-nul, frem for faktisk have en positiv indvirkning på den mørke klimatendens vi ser i verden? I stedet for at tænke i, hvordan du kan slippe af med din dårlige klimasamvittighed, vil jeg bede dig om at overveje, hvor meget du faktisk kan undvære. Hvor meget din dårlige samvittighed og klimabekymringer ville kunne omsættes til i kroner og øre.

Hvis jeg havde skrevet et andet tal end én krone ovenfor – fx, at det koster 100 kr. at offsette en retur-flyrejse til London – havde du så tænkt, at det var for meget til, at du ville bruge pengene? Eller hvis beløbet havde tilsvaret enkeltbilletten på 300 kr.? 600 kr. virker ikke som et urimeligt beløb at betale for, at komme til London, når man tager i betragtning, at prisen på flyrejser generelt er faldet i de senere år. Langt hen af vejen giver det mere mening at donere et beløb, der tilsvarer din ressourcestyrke og din bekymring for global opvarmning som følge af klimabelastende flyrejser, end det giver mening at offsette netop det beløb som din flyrejse har tilført af belastning.

tl;dr: Hvis du absolut skal flyve, bør du mindske klimabelastningen andetsteds. Fx ved at offsette, altså donere et beløb til en organisation som Coalition for Rainforest Nations eller Clean Air Task Force. Offset mere end din belastning, da du har råd til det. Jeg vil anbefale at offsette 100-foldigt, der for en returrejse til London vil tilsvare 100 kr.

Opdatering (19-01-2019): Jeg har i dette indlæg taget udgangspunkt i organisationen Cool Earth som eksempel for en effektiv organisation at donere til, hvis man ønsker at offsette sin CO2e-udledning. Jeg har brugt dette eksempel bl.a. fordi William MacAskill tager eksempel i organisationen i et afsnit om offsetting i hans fremragende bog Doing Good Better. Efter at have udgivet indlægget, er jeg dog blevet opmærksom på potentielle begrænsninger ved Cool Earth’s metoder (navnligt risiko forskydning af træfældning og post-exit aktivitet), hvilket kan have en signifikant påvirkning på evalueringen af prisen på forhindret CO2e-udledning gennem organisationens arbejde. I stedet vil jeg fremhæve to andre organisationer på baggrund af en nyere rapport:

  1. Organisationen Coalition for Rainforest Nations (CfRN), hvorigennem udviklingslande kompenseres for deres arbejde i at bekæmpe fældning af regnskov. Et groft estimat af prisen for at offsette 1 ton CO2e gennem CfRN’s fremtidige arbejde vurderes til at ligge omkring $0.12
  2. Clean Air Task Force (CATF), der bekæmper forurening gennem research, indflydelsesrige kampagner og samarbejder med den private sektor. CATF’s fremtidige arbejde vurderes til at kunne offsette 1 ton CO2e for hver $0.10-$1.00, der doneres til organisationen.
Jonatan Granner

Hallo, verden!

Jeg har altid været fan af “hello world”-beskeden. Sådan et lidt naivt udråb, der er født i sejrsrusen over i det mindste at have fået noget til at virke. Men alt for tit bliver det ved det. Ofte når det aldrig videre. Hvis Internettets virtuelle miljø led af samme forfald som vores dødelige, fysiske verden, ville vi se rustne, støvede “hello world”-skilte alle vegne. De ville hobe sig op og forfalde igen. Slet begravet i mulden fra nettets fjerne afkroge, ville apps og hjemmesider, der aldrig blev til, finde fred. En digital kirkegård. Og de ville ellers være et “hello world”-museum værdigt med al deres mangfoldighed og gå-på-mod, hvis der altså var hukommelse nok i verden. Men pixels ruster ikke. De forbliver intakte i deres små virtuelle miljøer, indtil deres skaber falder over dem igen, og ultimativt vælger at kappe livlinen. Det kan lyde brutalt, men det er nok meget heldigt, at det er sådan det fungerer, når man tænker på størrelsen af den losseplads af bytes de ville danne. Jeg skal i hvert fald ikke kunne se mig fri for at have mindst et par dusin af disse det-blev-kun-til-hej-og-farvel apps på samvittigheden.

Jeg tror, at jeg kommer til at tænke på dette, fordi jeg ikke håber, at det bliver sådan med denne blog. Faktisk arbejder jeg ihærdigt på at lægge en plan for, hvordan jeg undgår det. For øjeblikket hedder planen “social commitment” og masser af kaffe. På sigt må jeg finde flere motivationer – en læser eller to ville være en start.

Med det, vil jeg introducere Gavn. Jeg planlægger at skrive tanker og observationer om min egen brug af effektiv altruisme i hverdagen. Projektet Gavn er løst indtil videre, men jeg ser en værdi i, at jeg netop kan være fleksibel omkring hvad jeg skriver, indtil jeg finder en fast vinkel, der giver mening for mig. Indtil da vil jeg blot sige hallo og velkommen, verden. Jeg håber, at du vil finde Gavn ligeså interessant som jeg.